Smerte - CymaticNaturedb

Din Mentale tilstand kommer Fysisk til udtryk
Gå til indhold

Smerte

Natur & Helse > Symptomer

Smerte: Guds gave

Hvad ville du gøre, hvis en gavmild fe tilbød at holde dig fri for smerter resten af livet?
Uanset hvor syg du blev, eller hvor slemt du kom til skade ved en ulykke, ville du ikke nogensinde mærke nogen smerte.

Det lyder jo vidunderligt. Men at tage imod tilbuddet ville være at begå den største fejItagelse i sit liv. For smerte er, trods ubehaget, er naturens mest effektive signal om at der er noget galt. Når hjernen opfatter et problem et sted i kroppen, lader den smertealarmen lyde, og det bliver den ved med indtil problemet er løst. Sæt man falder og ikke ved om man har forstuvet en skulder eller fået kraniebrud. Eller hvis man får et hjerteanfald uden at vide det og går på arbejde som sædvanligt, uden den hvile, ilttilførsel og medicin, der ellers kunne have reddet ens liv. Selv noget rimeligt/ godartet som blindtarmsbetændelse kan udvikle sig til koldbrand (gangræn), sprængning, bughindebetændelse og død, hvis den overses og ikke behandles. Og uden kraftige smerter i underlivet ville en blindtarmsbetændelse ganske sikkert blive overset.

Dyrlæger giver sjældent smertestillende midler til hunde der har brækket et ben, selv ikke efter at benet er sat sammen. Det kan lyde grusomt, men smerten afholder hunden fra at bruge benet før det er groet sammen. På en måde ville det være mere grusomt at bruge smertestillende midler, for det ville give hunden mulighed for at bruge benet før det var helet rigtigt.
Det er kun fordi vi mennesker ved hvor nødvendigt det er at holde et beskadiget lem i ro, at vi kan bruge smertestillende midler med omtanke og uden den store risiko. Der er selvfølgelig beklagelige tilfælde, som fx professionelle sportsfolk, der får indsprøjtninger i knæ eller andre led med kortison (et binyrebarkhormon) og lidokain (et lokalbedøvende stof) for at kunne fortsætte kampene med stor risiko for senere invaliditet.

Der er ikke to mennesker i verden som opfatter smerte ens. Nogle synes at have så høj en smertetærskel, at de er næsten ufølsomme for smerte, medens andre dårligt kan tåle det mindste ubehag.
Man skal aldrig bedømme en smertes betydning ud fra dens styrke. Andre træk kan være vigtigere.
"   Hvor sidder smerten?
"   Er smerten skarp, pulserende, brændende eller dump?
"   Hvornår gør det ondt?
"   Nogle sygdomme viser sig på særlige tidspunkter af dagen eller efter specielle aktiviteter.
"   Hvilke andre symptomer følger med smerten? Kvalme, feber, opkastninger eller udslæt?
Bestemmelse af hvor smerten sidder kan være både vejledning og vildledning.
Smerte, der er udløst et sted i kroppen, kan meddeles til et andet sted i kroppen af nærtliggende nervebaner. Smerten føles således et andet sted end hvor den kommer fra. Alle disse karakteristiske træk kan hjælpe med til at bestemme årsagen til og betydningen af en smerte og dermed hvad man selv skal gøre. I det følgende beskrives hvorledes man kan løse en smertes mysterium ved at se efter de rigtige stikord.

Hvorfor og hvordan føler man smerte?
For at kunne føle smerte må to dele af nervesystemet være i orden. For det første skal de nerver der opfanger problemet på stedet for skaden eller sygdommen være intakte. Alle nervebaner til hjernen må også være i orden, idet hjernen skal modtage alle alarmsignaler. Endelig skal hjernen selv være i stand til at tyde signalerne og give den rigtige fornemmelse af at det gør ondt, og hvor det gør ondt. Mange forskellige sygdomme kan beskadige de lokale nerver, så de mister evnen til at registrere beskadigelser og til at afsende smertesignalet. Endvidere kan rygmarven, som er det sidste trin på vejen til hjernen, være lammet af en skade, en svulst eller anden sygdom. Og selv om de perifere nerver og rygmarven er intakte, kan hjernen være beskadiget (fx af en hjerneblødning) og dermed være ude af stand til at tyde smertesignalet.

Til syvende og sidst er den bedste måde at fjerne en smerte på at finde årsagen til den og behandle den, dvs. at behandle en lungebetændelse med antibiotika, at bortoperere en betændt blindtarm eller at lette trykket på en klemt nerve i ryggen. Uheldigvis er det sådan, at vi sommetider godt ved hvad der er galt uden at kunne gøre noget som ved fremskredne tilfælde af kræft eller AIDS.

Heldigvis opleves smerte sjældent i så ekstreme situationer; den er enten midlertidig, som ved et brækket ben, eller mere vedvarende som ved gigt. Prøv altid at undgå de stærke smertestillende midler som codein, morfin, pethidin, ketogan eller lignende ved kroniske sygdomme som ikke forkorter livet. Disse smertestillende midler hjælper overhovedet ikke på den egentlige årsag til smerten, og man kan få et svært pillemisbrug oven i handelen. Man kan blive tilvænnet selv efter kort tids brug af narkotika.

I dette kapitel vil jeg hjælpe dig til at kunne bestemme oprindelse og betydning af forskellige former for smerte i kroppen, til at tænke på hvor alvorlige de er, og hvad der skal gøres ved dem. Fra tid til anden vil jeg også gennemgå lidt anatomi hvor et organ findes og hvordan det virker. Bliv ikke skræmt af disse udsigter. Det er klart, at des mere du ved om din krop, i sygdom og i sundhed, des bedre vil du kunne forstå dens sygdomssignaler, og om de tyder på noget relativt harmløst eller på noget der kræver lægeligt opsyn. Jeg starter derfor fra oven med hovedet og arbejder mig nedad.


Nedenfor er det middel der son Naturlægemiddel sandsynligt kan tage smerterne, værd at prøve?

Klik på understreget tekst for mere information
Smerte

nat2246 Venustorn(R) kapsler, Ægte, 90 stk., 370 mg, NATURLÆGEMIDDELPris: 130,00 kr

Føj til kurv

nat2254 Venustorn(R) kapsler, Ægte, 360 stk
370 mg, NATURLÆGEMIDDEL, økonomikøb
Pris: 339,00 kr

Føj til kurv

Tilbage til indhold