Kiks - CymaticNaturedb

Din Mentale tilstand kommer Fysisk til udtryk
Gå til indhold

Kiks

Esoterik

I en stor lufthavn ventede en ung kvinde på sit fly. Der var flere timer til afgang, så hun købte en god bog. Og en pakke kiks.
Hun satte sig på en bænk i lufthavnens hvilerum for at slappe af og læse bogen. På samme bænk sad en mand og læste i et blad. Kikspakken lå imellem dem.
Da hun tog den første kiks, gjorde manden det samme. Hun blev irriteret, men sagde ikke noget, tænkte bare: "Hvor frækt - han sku' ha' et par flade!"
Hver gang hun tog en kiks, gjorde han også. Hun blev rasende, men ville ikke lave nogen scene.
Da der til sidst kun var 6n kiks tilbage, tænkte hun: "Hvad gør han mon nu, den skamløse nasser?" Manden tog den sidste kiks, brækkede den over og gav hende halvdelen.
Nej, det var bare for meget! Ude af sig selv tog hun lynhurtigt sin bog og sin bagage og skred af sted mod gaten.

I flyet fandt hun sin plads, satte sig og åbnede sin håndtaske for at tage sine briller frem - og så til sin store overraskelse kikspakken, uåbnet!
Hun blev helt elendig! Indså sin fejl ... Hun havde fuldkommen glemt, at hun havde lagt sine kiks i tasken. Manden havde altså delt sine kiks med hende - uden vrøvl.
Der sad hun nu - uden mulighed for at forklare eller undskylde.

Der er fire ting, vi ikke kan trække tilbage:
En sten, der er kastet.
Et ord, der er sagt.
En mulighed, vi ikke greb.
Tiden, der går.

Ukendt kilde


Tilbage til indhold