Gåsehistorien - CymaticNaturedb

Din Mentale tilstand kommer Fysisk til udtryk
Gå til indhold

Gåsehistorien

Esoterik

Gåsehistorien


Jeg har læst i efterhånden mange bøger, at vi får det vi beder om. Og det tror jeg også er fuldstændig rigtigt. Jeg tror vi får tit, måske endda altid, men jeg tror ikke, at vi   jeg i hvert fald   altid er opmærksomt på det.
Den sidste "aha oplevelse" sidder på en klud på skødet af mig og pipper. Her følger så historien:
For ca. 3 uger siden havde jeg besøg af en veninde. Jeg fortalte hende, at jeg altid har kunnet tænke mig en gås   "Jeg synes de er sådan nogle sjove dyr".
Dagen derpå gik vi en tur rundt i parcelhuskvarteret og dér stod den helt alene, et dunet, gult pippende væsen og ville med os. Jeg forhørte mig på de nærmeste gårde, men ingen kendte til den. Så nu bor den hos mig.
Jeg bad om den   og jeg fik den. Den er utrolig sød, utroligt selskabeligt og bestemt ikke det ideelle kæledyr i et parcelhus. Mange synes, jeg skal fede den op og slagte den, men jeg kan ikke slagte Andy Gæsle, som vi har døbt den.
Moralen på min historie er: Hvad du ønsker skal du få, men måske skulle du passe på....
Seks uger senere kom dette PS:
Min gåsehistorie har vist sig at være en and. Den er begyndt at sige "rap".


Tilbage til indhold