En køn lillie historie - CymaticNaturedb

Din Mentale tilstand kommer Fysisk til udtryk
Gå til indhold

En køn lillie historie

Esoterik

EN KØN LILLE HISTORIE


En vandbærer i Indien havde to store krukker   hver af dem hang for enden af en lang stav, som han bar over sine skuldre.
En af krukkerne havde en revne og imens den anden krukke var perfekt og altid leverede en fuld portion vand   efter en lang tur fra floden til herrens hus leverede den revne krukke kun en halv portion.
I samfulde to år fortsatte dette dagligt   at bæreren afleverede en og en halv krukke vand i sin herres hus.
Selvfølgelig var den perfekte krukke stolt af sine bedrifter, perfekt i sin helhed! Men den stakkels sprukne krukke var flov over sin mangel og skamfuld over kun at yde det halve af det den var skabt til.
Efter, hvad den betragtede som to års bitter nederlag, talte den en dag til vandbæreren ved floden.
"Jeg skammer mig over mig selv og vil derfor gerne undskylde over for dig."
"Hvorfor,"   spurgte vandbæreren.
"Hvad skammer du dig over?"
"I disse to sidste år - har jeg kun formået at levere halvdelen af mit indhold, fordi sprækken i min side gør, at jeg lækker halvdelen af vandet på vejen til din herres hus. P.g.a. min lækken gør du alt dette arbejde  men får ikke fuld valuta for dine anstrengelser  sagde krukken."
Vandbæreren var ked af det på krukkens vegne og i medfølelse sagde han:



"Når vi er på vej tilbage til huset vil jeg gerne have at du lægger mærke til alle de smukke blomster langs stien."
Da de gik op af bjerget lagde krukken mærke til solens varme og de smukke vilde blomster langs den ene side af stien og det opmuntrede den lidt. Men ved slutningen af stien følte den sig stadig dårligt tilpas fordi den atter havde lækket sit halve indhold og igen undskyldte den overfor vandbæreren.
Vandbæreren sagde: "Lagde du mærke til, at der kun var blomster på din side af stien, men ikke på den anden krukkes side? Det er fordi jeg altid har kendt til din utæthed og derfor har jeg udnyttet det. Jeg plantede blomsterfrø på din side af stien og hver dag når vi gik tilbage fra floden vandede du dem. I to år, har jeg nu kunnet plukke disse smukke blomster til at pynte på min herres bord. Hvis du ikke havde været, som du er, ville han ikke have haft denne skønhed til at pynte i sit hus."
Hver af os har vores egen unikke "fejl". Vi er alle revnede krukker. Intet går til spilde. Vær ikke bange for dine fejl. Anerkend dem, så kan du også være med til at forskønne andres liv og hverdag.

Vid, at i vores svaghed finder vi vores styrke.



Tilbage til indhold