Alzheimer/ Sukkersyge - CymaticNaturedb

Din Mentale tilstand kommer Fysisk til udtryk
Gå til indhold

Alzheimer/ Sukkersyge

Værd at vide om Helse > Symptomer
Alzheimer: Den tredje sukkersyge


Ifølge en revolutionerende teori skyldes Alzheimer sukkersyge i hjernen. Teorien kaster lys over behovet for antioxidanter.
Det er nu hundrede år siden sygdommen Alzheimer blev opdaget. Alzheimer er den alvorligste demenssygdom som de fleste af os får hvis vi bliver gamle nok.
Den der får Alzheimer, bliver uundgåeligt dybere og dybere dement for til sidst at forsvinde helt for verdenen. Samtidig skrumper hjernen, og mellem hjernecellerne udfældes en ejendommelig substans kaldet amyloid. Inde i cellerne danner der sig et fletværk af fibre, og de kemiske signaler mellem cellerne aftager i styrke.

Den medicinske behandling af Alzheimer er foreløbig intet at råbe hurra for. Den går ud på at styrke de kemiske signaler, men virkningen er bagatelagtig.

Netop nu, i hundredåret, åbner en overraskende teori imidlertid nye muligheder. Ifølge teorien er Alzheimer ikke andet end en form for sukkersyge. Teorien er så velunderbygget, at nogle allerede kalder Alzheimer for "type 3diabetes".

Diabetikere skal dog ikke være nervøse. Type 3-diabetes har ingen forbindelse med hverken den insulinkrævende type 1 eller den såkaldte gammelmandssukkersyge, type 2-diabetes.
Type 3 optræder udelukkende i hjernen.

Hvordan går det til?

Forklaringen er simpel, når man bare kender nogle få facts om sukkersyge og insulin: Ved sukkersyge mangler man som bekendt insulin, der dannes i bugspytkirtlen. Det uheldige ved dette er, at insulin er nødvendigt, når blodsukkeret skal føres ind i cellerne så de kan forbrænde det og skaffe energi til deres opgaver. Hjernen er særligt afhængig af insulin, eftersom den normalt kun kan forbrænde blodsukker (druesukker, glukose), ikke fedt.

Hjernen behøver altså insulin. Men hvorfra får den det? Den nye teori baserer sig på den ligeledes nye viden, at den danner det selv! Det sker navnlig i pandelapperne og i de dybtliggende dele af hjernen kaldet hippocampus og hypothalamus. Insulin dannet i hjernen påvirker kun blodsukkeret der og kan ikke trænge uden for hjernen. Tilsvarende kan insulin dannet i bugspytkirtlen ikke trænge ind i hjernen. Man kan altså have sukkersyge i hjernen uden at have det i resten af kroppen, og omvendt.

Q 10 beskytter hjernen

Mangfoldige data har vist, at allerede i de tidlige stadier af Alzheimer er der tegn på defekt sukkerforbrænding i hjernen. Skyldes det type 3-sukkersyge, altså, mangel på insulin og dermed på sukker inde i cellerne? Et solidt argument for den teori er et nyligt dyreforsøg, hvor man kemisk eliminerede insulinvirkningen ved at sprøjte et specielt insulingift (streptozotocin) ind i dyrenes hjerne. Ikke alene blev de demente af denne hjerne sukkersyge, de dannede også færre signalstoffer, fik aflejringer af amyloid og dannede fibre i nervecellerne, nøjagtigt som ved Alzheimer. Alzheimer kan altså skyldes, at hjernen mangler energi til at opfylde sine funktioner. Ifølge en yderst central forsker på området, Suzanne de la Monte fra det amerikanske Brown universitet, vil manglen i første omgang føre til dannelse af flere frie iltradikaler (det kalder man oxidativt stress), fordi de svækkede celler ikke orker at neutralisere dem, feks. ved at danne dertil egnede enzymer. De ophobede frie radikaler er derpå skyd i amyloidaflejringerne, fibrene osv. De vil også slå hjerneceller ihjel. Men hvis frie radikaler er centrale grunde til nerveskaderne, burde antioxidanter mildne dem. Er det tilfældet? Ja, i et nyt dyreforsøg med samme insulingift gav man efterfølgende dyrene (rotter) store doser Q 10 i tre uger. De behandlede dyr klarede sig klart bedre på alle målte områder. Deres hjerneceller dannede mere energi, de kunne bedre finde rundt i labyrinter og dannede flere signalstoffer i hjernen. Det er ikke urimeligt her at erindre flere undersøgelser der har vist, at feks. langtidsbrugere af E  og C-vitamin har væsentligt nedsat risiko for at få Alzheimer. Eller at der er statistisk sammenhæng mellem lavt indhold af selen i blodet og hurtig udvikling af demens. E- og C-vitamin er lige som selen og Q 10 antioxidanter.
Er sammenhængen holdbar? Det kan man overveje, mens den møjsommelige forskning på mennesker tager form i de kommende år.

Alfa Lipon tabletter, 300 mg., 120 stk.
Produkt med særlig ernæringsmæssig formål.
Sælges ikke online, men kun efter personlig mundlig instruktion
i forretningen. Venligst bestil tid.

Intropris: 220,00 kr


Normalpris: 340,00 kr

nat22620 Q10, SUPER. Coenzym (ubidecarenon) kapsler 60 stk., 100 mg, med lecithinPris: 160,00 kr

Føj til kurv

Tilbage til indhold