16 gode råd mod stress - CymaticNaturedb

Din Mentale tilstand kommer Fysisk til udtryk
Gå til indhold

16 gode råd mod stress

Værd at vide om Helse
16 gode råd mod stress
Tro på din egen indre styrke! Nøglen til indre lykke er:
1) Find din hylde...
 Nogle føler, at de har for lidt ansvar, medens andre stønner    over , at de har for meget. Begge grupper er utilfredse. Derfor lyder
 rådet:
 find din plads i hierarkiet. Vidste du at det sværeste    instrument i en symfoni er 2. violin? Det er aldrig svært at finde folk der vil
 være 1. violinist, men en 2. violinist med sjæl hænger ikke på træerne.
2) Usikkerhed giver stress...
 Her er Humbles 5 bud værd at erindre:
 1. Fortæl mig, hvad du forventer.
 2. Giv mig mulighed for at gøre det.
 3. Fortæl mig undervejs, hvordan det går.
 4. Hjælp, hvis det er nødvendigt.
 5. Beløn min indsats retfærdigt.
 Vækst på arbejdspladsen findes kun der hvor du trives med.
 Et godt forhold til chef og arbejdskammerater giver den    nødvendige drivhustemperatur til blomstring.
 Kend desuden signalerne, som dine omgivelser udsender.
 Lær at lytte   og tal kun på de rigtige steder. Lær at rose, vejlede    og forebygge frem for at helbrede.
3) Undgå for hårdt arbejde…
 Fire ting er dræbende - ikke alene for dig selv, men også for din familie:
 1. monotoni
 2. akkord
 3. lavt løn
 4. skiftehold.
 Sørg for at få indflydelse på dit arbejdsområde og medansvar.
 Lær at kompensere udenfor jobbet med noget du synes om.
4) Sørg for god søvn...
 En sund søvn er ikke nødvendigvis otte timer i sengen.
5) Hold dig i form...
 Naturligvis skal du ikke tage dit konkurrenceræs med hjem.
 Men motion giver glæde, styrke, smidighed og lærer dig udholdenhed.
6) Bliv kostbevidst...
 Kosten prioriteres stædig for lavt. Den danske kost har verdensrekord i fedtindhold.
 Spis magert, groft, fiberrigt og saltfattigt.
 Smil   det er billigt, og det feder ikke!
7) Husk mådehold...
 Ingen fanatisme, men afhængighed vil altid gøre dig svage, både fysisk og psykisk.
8) Stress af   hold ferie..
 Det er absolut ikke flot at prale med at man aldrig holder    ferie, det er tværtimod dumt.
9) Tillad   brug og styr stress...
 Stress er nødvendigt, det holder energierne flydende. Det er    først når stress bliver en livsstil, at du køres i sænk.
10) Giv dig tid til at gøre ingenting…
 En halv times drysseri hver dag er et brusebad for sjælen.    Mere tid behøver du ikke for at lade op.
11) Fold dig ud...
 Vis dine følelser. Det skaber respekt og afslører dig som det du er - et menneske.
12) Vær altid tolerant...
 Naturligvis er du tolerant over for egne fejl, men du skal    også være tolerant over for andres.
 Husk at aggressive og selvhævdende personer ofte er meget usikre. Giv dem din støtte.
 Lær at lytte til andre. Træn dig i ikke at afbryde andre midt i deres talestrøm.
13) Elsk dig selv...
 Så får du nemlig det nødvendige overskud til at elske andre så de kan elske dig.
 Kærligheden er som en ekkodal.
 Råber du: Jeg hader dig, får du din erklæring i hoved igen.
 Råber du: Jeg elsker dig, vil du mærke de gode vibrationer som ekkoerne giver.
 Hvis du er smilende og åben samt udstråler selvtillid og tør markere dine meninger kan folk lide dig. Også selv om de måske er
 uenige med dig.
 Sig din mening det skaber respekt for din person. Men husk altid, at diskussioner aldrig bør have vindere eller tabere.
14) Glem ikke familien...
  Hvis du er karriererytter og statusnarkoman skal du naturligvis have mulighed for udfoldelse.
 Men husk! Uden at baglandet   din familie   er i orden, lykkes intet.
 Tit kan det være klogt at standse jagten på lykken og så bare være lykkelig. Det kræver en revision af dit liv. Er ræset prisen værd?
 Måske er det tiden hvor du skal nedtone dine aktiviteter og samle alle de ting op du var nødt til at smide fra dig medens du jagtede    lykken. Og husk, du spiller ikke fallit ved at revidere din opfattelse af hvad lykke er!
15) Hvad kan jeg selv gøre?...
 Undgå negative tanker som jalousi, magtsyge, hævn og mistænksomhed samt de 7 dødssynder:
 stolthed, begærlighed, udskejelser, vrede, grådighed, misundelse og ladhed.
16) Gå ikke op i småting...
 Livets småtingsafdeling kan du lade andre om.
 Vær storslået over for andre   og over for dig selv.
 Det er kun dig selv der er ansvarlig for dit liv, som er stort og bestem ikke i småtingsafdelingen.


Tilbage til indhold